Skip to main content
DANMARKSTURNÉ 2025

& Danmarks Underholdningsorkester

Oplev Tim Christensen i symfoniske rammer på tour med
Danmarks Underholdningsorkester

Nu sætter Tim Christensen for første gang helt nye harmonier og stemninger til sin imponerende sangskat, når han gæster koncertsale landet over med Danmarks Underholdningsorkester.
Hans sangskrivning er lyden af rebelsk overdrive på teenager-værelset, mindet om den første forelskelse og som en betontung klippe til midtvejskrisen. Det er få sangskrivere forundt at skabe soundtracks til livet. Men det er lige hvad Tim Christensen har gjort gang på gang gennem sin nu mere end 30 år lange karriere i dansk musik.
”Der sker noget magisk når modsætninger mødes. Når sangskriverens melodier tages med på en helt ny rejse af andre instrumenter og musikeres sårbarhed eller styrke og sætter en ny scene for en sangs tematik eller stemning. Dét er indbegrebet af symfoni – og for mig, bliver det særligt magisk, når den harmoni opstår mellem rocken og det klassiske. Derfor bliver det også helt specielt at komme landet rundt med Danmarks Underholdningsorkester og genopdage mine egne sange i samspil med dem live foran publikum,” fortæller Tim Christensen.
Koncerterne i foråret 2025 er altså en særdeles sjælden mulighed for at opleve Tim Christensens enestående sangskrivning i konstellation med Danmarks Underholdningsorkester.
19. MARTS
Kl. 20
Royal Stage, Hillerød
20. MARTS
Kl. 20
Musikhuset, Esbjerg
21. MARTS
Kl. 20.30
Musikteatret, Holstebro
22. MARTS
Kl. 20
Vejle Musikteater
23. MARTS
Kl. 20
Odeon, Odense
27. MARTS
Kl. 20
Ringsted Kongrescenter
29. MARTS
Kl. 20
Musikhuset Aarhus
30. MARTS
Kl. 19.30
Musikkens Hus, Aalborg
3. APRIL
Kl. 20
Herning Kongrescenter
4. APRIL
Kl. 20
DR Koncerthuset, København
5. APRIL
Kl. 20
DR Koncerthuset, København

Lytter man til Tim Christensens musik, og ikke mindst hans eminente guitarspil, vil man hurtigt bemærke en klassisk symfonisk sammenhæng og måske ubevidst inspiration. Der er nogle fantastiske bølger og bevægelser i Tims musik, som vi ser frem til at dykke ned i sammen med ham!

Andreas VetöDirigent og Direktør for Danmarks Underholdningsorkester
BIOGRAFI

Tim Christensen

Solodebuterede med ’Secrets On Parade’ i år 2000 ført an af gennembrudshittet, ’Love Is A Matter Of…’, der viste en ny musikalsk retning for en kunstner, som for længst havde skrevet sig ind i dansk musikhistorie, i front for 90’ernes største danske rocksucces, Dizzy Mizz Lizzy. ’Whispering at the Top of My Lungs’, ’Superior’, ‘Surprise Me’ og ikke mindst ’Right Next to the Right One’ er markante hits fra i alt fire storsælgende solo-albums af Tim Christensen, som i midten af 10’erne igen var tilbage bag mikrofonen for Dizzy Mizz Lizzy på udsolgte turnéer og på toppen af albumhitlisterne.

Tim Christensen markerede sidste år 20-året for et af sine hovedværker, da han tog ’Honeyburst’ og sit trofaste liveband, The Damn Crystals, ud på tour til anmelderroser fra både GAFFA og Politiken

Vil du have seneste nyt og særlige tilbud?

Vi har lavet et nyhedsbrev til dig som vil holdes opdateret. Du modtager seneste nyt om vores koncerter og får adgang til eksklusivt presale.